Værdier og pædagogisk grundlag

Værdigrundlag

Arbejdet med værdierne i UngHerning er en kontinuerlig proces, hvor ledelse og ansatte i samarbejde skaber ejerskab til- og fælles forståelse af de valgte værdier. Det er afgørende, at alle har ejerskab til værdierne for at gøre dem til et aktiv i det daglige arbejde. Derfor behandles værdierne løbende af både ledelse og ansatte.

Værdigrundlaget: ”UngHerning bygger på et troværdigt og engageret fællesskab. ”

Uddybning af værdigrundlaget:

TROVÆRDIGHED

I samspillet med de unge, forvaltningen, samarbejdspartnere og medarbejdere er det vigtigt, at UngHerning er- og fremstår troværdige.

  • vi vil alle unge i Herning Kommune
  • vi vil være faglige professionelle
  • vi vil være konsekvente, i det vi siger og gør
  • vi vil gensidig respekt

ENGAGEMENT

UngHerning fremstår som en samlet organisation, der - med passion - går ind i opgaver og tiltag, vi enten selv finder eller bliver bedt om at løse.

  • vi søger indflydelse på og er en aktiv del i løsninger på ungeområdet
  • vi tager de unge alvorligt og involverer os professionelt i relationen
  • vi involverer os fagligt professionelt
  • vi faciliterer de unges mulighed for indflydelse samt faglig og personlig vækst

FÆLLESSKAB

UngHerning skal – og vil - skabe muligheder for fysiske og sociale fællesskaber for de unge i Herning Kommune, personalet og andre interesserede i – og omkring UngHerning.

  • vi faciliterer relationer og fællesskaber gennem et fælles tredje
  • vi inkluderer alle unge i forpligtende fællesskaber
  • vi skaber en fælles kultur gennem ejerskab og samhørighed
  • vi skaber positive læringsmiljøer

Pædagogisk Grundlag:

Det pædagogiske grundlag for UngHerning tager afsæt i en anerkendende og værdsættende pædagogik med en systemisk forankring.

UngHerning vil, i dialogen med de unge, skabe en anerkendende kultur, hvor rummet giver plads til forskellighed, og hvor holdninger og meninger kan udfordres og opdages. UngHerning vil være bevidste om, at de unge får plads til at italesætte egne holdninger og værdier og give dem plads til at være sig selv. Det at anerkende de unge er ikke det samme som at give dem ret. Vi vil i kommunikationen være nysgerrige på de unges holdninger og livshistorie, for på den måde at anerkende dem, som den de er.

UngHerning arbejder systemisk ud fra tanken i Tættere på – Godt på vej, hvor Herning Kommunes inklusionsstrategi er et bærende element. Tankerne i ART og Herningmodellen er nogle af grundstenene i UngHernings arbejde med forståelsen af individet i relation til sig selv og i relation til omgivelserne.

UngHerning møder alle unge, talenter som unge i udsatte positioner, med målet om, at alle skal være del af et fællesskab. Fællesskabet skal være et progressivt læringsmiljø, hvor den unge udvikler forskellige kompetencer, sociale som faglige, og hvor der er mulighed for at spejle sig i normaliteten.