COVID-19 Information

Find nyeste information på vores Facebook-side her


17/09/20

Udmelding om Juniorklubberne

Grundet stigende smittetal med convid19 i Herning Kommune,  har vi i UngHerning set os nødsaget til  at lukke for yderligere tilmeldinger til vores Junior- og ungdomsklubber fra torsdag d. 17.sep. kl. 08.00.
UngHerning vil udarbejde en  plan for hver enkelt klub, som tilgodeser de retningslinjer, der er i Herning Kommune nemlig, at børn og unge i  UngHernings klubtilbud udelukkende må være sammen med dem, de er sammen med i deres vante skoledag.  Dette medfører, at det frem til 2021 desværre ikke er muligt at samle børn og unge på tværs af årgange eller på tværs af skoler.
I vil her på hjemmesiden kunne orientere  jer om de lokale forhold i den enkelte klub.  

 


11/05/20

Genåbning af ErhvervsmuligHEDEN

Et enigt folketing er torsdag aften nået til enighed om, at en række virksomheder, institutioner og undervisningstilbud i den kommende periode kan genåbne efter at have være lukket ned for at forhale udbredelsen af COVID-19.

Med i aftalen er beslutningen om, at eleverne i 6. - 10. klasse igen skal begynde i skole fra mandag 18. maj.  

Med den politiske aftale om Fase 2 af genåbningen skal Herning Kommune nu afklare - og afvente - de praktiske forholdsregler og sundhedsforskrifter, som vi skal følge.
Udgangspunktet i Herning Kommune er, at genåbningen af de ældste klasser sker roligt og gradvist i det omfang, det er nødvendigt.
Sådan gør vi for at sikre, at alle de sundhedsmæssige retningslinjer følges. Det er en model, som vi havde rigtig gode erfaringer med i forhold til genåbningen for de mindste elever.

Som forælder kan du forvente, at vi i løbet af næste uge (11.- 15. maj) informerer nærmere om, hvornår og hvordan vi genåbner på de forskellige skoler.


07/04/20

Genåbning af UngHernings Heltidsundervisning, Helius og Vol. 2

På et pressemøde mandag aften fortalte statsminister Mette Frederiksen, at en forsigtig og gradvis genåbning af det danske samfund starter efter påske. Derfor kan elever i UngHer-nings Heltidstilbud igen møde ind på skolen fra onsdag 15. april.

Herning Kommune er i fuld gang med at tilrettelægge, hvordan det bedst skal foregå. Det vigtigste er at sikre, at genåbningen af tilbuddene foregår sundhedsfagligt forsvarligt.
I øjeblikket afventer vi flere oplysninger fra Børne- og Undervisningsministeriet om de nær-mere betingelser for genåbningen.

Der er ingen tvivl om, at der lige nu er mange spørgsmål til, hvad der præcist kommer til at ske i næste uge. Vi vil løbende følge op og melde ud så hurtigt som overhovedet muligt.

Målet er, at alle forældre senest 14. april kl. 12 får flere informationer fra jeres barns kontakt-lærer på skolen.

Rigtig god påske til jer alle

Venlig hilsen
Annette Bredkjær
Ungdomsskoleleder


01/04/20

Hjælp til de svære spørgsmål

Vi er helt klar over, at den ekstraordinære situation kan skabe nye dilemmaer og udfordringer i familie-livet.

I Herning Kommune tilbyder vi anonym rådgivning til familier via telefonen på Åben Rådgivning – og det kan man naturligvis også benytte sig af, hvis Covid-19 giver anledning til udfordringer, I ikke før er stødt på.  

Det kunne eksempelvis være:

- Hvordan kan jeg skabe forudsigelighed og struktur for mine børn i en tid, der er så forskellig fra vores almindelige hverdag?

- Hvordan kan jeg tale med min søn om hans bekymring for, at jeg bliver smittet med COVID-19?

- Må mit barn se nyheder og pressemøder, der vedrører COVID-19?

- Hvordan kan vi som familie tilrettelægge hjemmearbejdet, så der er balance imellem arbejde og privatliv?

- Jeg arbejder hjemme og har dårlig samvittighed overfor både mine børn og mit arbejde – hvad gør jeg?

- Min datter kan ikke komme på samvær hos sin mor grundet COVID-19 virus. Hvordan kan vi opretholde samværet i den situation?

Åben Rådgivning kan træffes på telefon 3044 1093 – der er åbent alle hverdage, også de tre dage op til påske.


24/03/20 kl. 14:15Skolebrev 24/03

Kære forældre

Som I nok har hørt, har regeringen besluttet at forlænge den periode, hvor Danmark er lukket ned.
Perioden med lukning af skole og dagtilbud er forlænget foreløbig til og med 2. påskedag 13.april.
Der vil fortsat være mulighed for nødpasning på en række udvalgte lokationer.

I kan på Herning kommunes hjemmeside få mere information om den tilrettelagte nødpasning. Link her: https://nyheder.herning.dk/nyhedsarkiv/2020/mar/plan-for-noedpasning-paa-plads

Eftersom der er tale om en helt ekstraordinær situation kan behovet for pasning hurtigt ændre sig. I så fald skal man som forældre kontakte skolelederen på den skole, hvor barnet normalt går.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at der skal etableres nødpasning for følgende grupper:

·         0‐9‐årige børn, hvis forældre varetager samfundskritiske funktioner som ansatte i f.eks. ældre‐ og sundhedssektoren, sociale tilbud, sikring af infrastruktur, politi eller transport‐ og forsyningsvirksomheder. Forældrene skal have afsøgt alle relevante pasningsmuligheder.

·         0‐9‐årige børn, hvis forældre er ansat i en privat virksomhed, der ikke har hjemsendt medarbejderne. Forældrene skal have afsøgt alle relevante pasningsmuligheder.

·         Børn og unge, der har særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder begrundet i forhold i hjemmet.

Hvis du er i tvivl om dit barn tilhører en af grupperne ovenfor, kan du henvende dig til skolelederen i dit barns skole.

Vi er til rådighed. 
Normalt er dialogen i hverdagen mellem forældre og lærere helt grundlæggende. Dialogen om jeres barns trivsel er vigtig. Derfor opfordrer vi til, at I tager kontakt til jeres skole, hvis I oplever forhold om jeres barns trivsel eller andet i hjemmet, som I ønsker at tale om.


17/03/20 kl. 08.15

Corona Virus, Spørgsmål og Svar

Sundhedsstyrelsen har lavet en ny video med Spørgsmål og Svar omkring Coronavirus. Du får svar på følgende spørgsmål:

  • Hvordan beskytter jeg bedst mit barn, når nu skoler og daginstitutioner er lukkede?
  • Må man gerne have gæster på besøg?
  • Må jeg besøge min gamle mor på plejehjemmet?
  • Må mine børn lege med deres venner?
  • Må bedsteforældre gerne passe børn?
  • Må vi kramme hinanden derhjemme?

Du kan finde den her


13/03/20 kl. 17.30

Heltidsafdelingen:

Status på nødpasning

 

Herning Kommune har oprettet nødpasning på en række udvalgte lokationer for børn, hvor alle forældre udfører kritiske samfundsopgaver, eller af andre grunde ikke er i stand til at passe børn, og som ikke har et netværk, der kan passe børnene.

 

Børnene samles på seks forskellige lokaliteter, og der vil være rigeligt med voksne til at tage sig af dem.

 

Børnene vil blive opdelt i små grupper for at forhindre smittespredning, ligesom de voksne. der er tilstede. ikke har kontakt til alle børn. Samtidig er der rigtig god plads til det antal børn, der er tilmeldt, alle de steder, hvor der tilbydes nødpasning

 

Vi bestræber at bemande således, at alle før-skolebørn vil have en kendt voksen fra det dagtilbud de normalt går på.

 

Børn der er syge, vil at hensyn til de øvrige børn i nødpasning, ikke kunne passes.

 

Ekstraordinær situation - behov kan ændre sig

 

Eftersom der er tale om en helt ekstraordinær situation kan behovet for pasning hurtigt ændre sig, hvis forældre bliver kaldt på arbejde i eksempelvis sundhedssektoren.

 

Er det nødvendigt, kan man som forældre kontakte:

 

Afdelingsleder i UngHernings Heltidsafdeling, Stephan Ring Nielsen på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 


12/03/20 kl. 12:55

Kære forældre

Alle skoler og dagtilbud (herunder dagplejere) er lukket fra og med mandag 16. marts og i foreløbig 14 dage for at mindske spredning af Corona-virus.

Vi er nu klar med en plan for, hvor der tilbydes nødpasning af børn fra 0 – 9 år (til og med 3.klasse).

Skolebørn er meget velkomne til at tage deres skole-PC med hjem (eller hente den på skolen inden kl. 12 i morgen fredag).
Alle elever/forældre er blevet kontaktet af kontaktlæreren og fået tilbudt undervisningsmaterialer. Materialerne kan afhentes på sekretariatet i eftermiddag eller i morgen ml. kl. 8 og 12.

Hvis I selv laver pasning hjemme, beder vi jer om at sikre bedst muligt mod smittespredning ved ikke at samle mange børn i små lokaler, og sikre afstand mellem børnene.

Du kan løbende følge med i udviklingen på din skole/institutions hjemmeside, på www.herning.dk og for landsdækkende forhold på www.coronasmitte.dk


12/03/20 kl. 08:40

Corona: Information om børnepasning og skoler

Opdatering torsdag: Information om nødpasning kommer senere i dag på hjemmesiden – andre systemer kan være nede

Kære forældre. Fra mandag er skoler, SFO’er og dagtilbud lukket.

I Herning Kommune arbejder vi lige nu hårdt på at lave en plan for nødpasning af børn. Vi forventer at melde planen ud over middag torsdag 12.marts.

Hvis I har mulighed for det, opfordrer vi til at holde børnene hjemme allerede i dag og fredag.

Målet for nødpasning er at sikre de vitale funktioner i samfundet og bidrage til at inddæmme corona-virus.

Vi oplever at Aula og andre systemer i perioder er overbelastede.
I behøver derfor ikke at kontakte skolen/daginstitutionen for at melde fravær – det er helt ok at holde børnene hjemme.

Vi melder planen for nødpasning ud både på www.herning.dk og på skolens/daginstitutionens egen hjemmeside, så snart den er klar.


11/03/20 Kl. 22:53

COVID19 – skoler og daginstitutioner lukkes fra mandag

 Kære forældre til elever i UngHernings Heltidsafdeling – Vol. 2, Helius og ErhvervsmuligHEDEN

Som meddelt af Statsministeren onsdag aften, vil alle Herning Kommunes skoler og daginstitutioner som udgangspunkt være lukket fra og med mandag 16.marts.

Torsdag midt på dagen vil vi melde nærmere ud, i hvilket omfang der vil være nødpasning af børn. Muligheden for nødpasningen gælder, hvis alle forældre både har kritiske samfundsfunktioner, og ikke har andre pasningsmuligheder.

Du kan følge med i lokale forhold på www.herning.dk og landsdækkende forhold på www.coronasmitte.dk