Velkommen til HeltidsUndervisningen (HU)

Heltidsundervisningen er et alternativt undervisningstilbud til folkeskolen for elever i 7.-, 8.-, 9. og 10. klasse.

HU er fleksibelt tilpasset forløb i forhold til både opstart på- og længde af forløbet, og forløbene kan have en varighed fra få uger til flere år. Det betyder, at HU er klar til elever med forskellige behov.

På HU arbejder lærerne med udgangspunkt i anerkendelse og nærvær og på individuel læring og udvikling igennem relationer. Vi sætter tydelige mål for undervisningen og lærer dig at sætte realistiske mål for din fremtid og at arbejde for at nå dem.

Der kan tages individuelle elevhensyn i forhold til en fleksibel ugestruktur. Det kan omfatte reduceret skema i en kortere periode, del- eller heltidspraktik eller andre motiverende tiltag.

Gennem det faglige møde og den gode relation trænes sociale evner i gruppen, og der er fokus på, hvordan den enkelte elev kan - og skal bidrage til fællesskabet.

UngHernings afdelinger arbejder tæt sammen for at styrke indsatsen over for elever-ne. Dette gøres bl.a. ved at bygge bro mellem HU og fritidsafdelingerne. Fritidsafde-lingen er bredt geografisk forankret, og det betyder, at eleverne kan indsluses i tryg-ge fritidsaktiviteter med andre unge i deres nærmiljø.

Den ugentlige undervisningstid er 27 timer. Der er mulighed for at tage Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og engelsk.