Det Opsøgende Team (DOT)

Det Opsøgende Team er en integreret del af SSP og den kommunale forebyggelse, og opererer i hele Herning Kommune, dog hovedsageligt i midtbyen. Det Opsøgende Team er altid i "uniform", når de er på arbejde, så de unge ikke er i tvivl om, hvem de taler med! Desuden har teamets medlemmer fået et identitetskort med billede. Dette kort fortæller, at medlemmerne er bemyndigede til at lave opsøgende arbejde blandt de unge i Herning Kommune.

Arbejdsopgaver:

Det Opsøgende Team er på gaden på ”skæve” tidspunkter – eftermiddag, aften og i weekenderne. Teamet opsøger børn og unge, der hvor de samles – organiseret eller uorganiseret.

  • Ungdomsklubber og ungdomsskoler
  • Kendte arrangementer
  • Hvor de unge samles
  • SPORTOLV
  • Sidste skoledag/-e
  • Koncerter- eks. Herning Rocker
  • Herning centrum
  • Sportscenter Herning
  • Biblioteket
  • Herning Centret
  • Skøjtehallen
  • Grønne områder
  • Boligområder
  • Skoler og institutioner
  • Andre aktuelle steder

Så vidt det er muligt kommer Det Opsøgende Team i alle byer i Herning Kommune, hvor der opleves problemer, og hvor der er behov for det.