HELIUS

Hvem er vi

HELIUS er et alternativt læringstilbud rettet mod unge fra folkeskolens ældste klassetrin, som af forskellige årsager har svært ved at profitere af folkeskolen.

Vi er ressourcefokuserede og anerkendende i forhold til den enkelte unge, og vi fokuserer på at skabe tryghed gennem et struktureret, genkendeligt og forudsigeligt miljø med nærværende og troværdige voksne.

Vi arbejder særligt på at styrke de unge i; øget selvtillid, selvværd og selvdisciplin, sociale kompetencer og fokus på sund kost og livsstil. Det er vigtigt for os, at HELIUS er et rummeligt fællesskab med plads til forskellighed og mulighed for positiv spejling.

Vores målsætning er LIVSDUELIGHED. Vi arbejder for at give eleverne de bedst mulige faglige og ikke mindst sociale forudsætninger for fremtiden. Vi underviser i små grupper med et individuelt afsæt.

På HELIUS prioriterer vi samarbejdet med forældre, og andre relevante personer højt, og bidrager til en tryg og glidende overgang til det videre uddannelsesforløb gennem brobygningsforløb, praktikker og et tæt samarbejde med UU. Den unge tildeles en kontaktlærer, der afholder løbede trivselssamtaler med den unge, og holder en tæt kontakt med hjemmet.