Gå til sideindhold
Fritidsundervisning / LGBTQ+

LGBTQ+

- fællesskaber for unge med interesse i LGBTQ+

 

I UngHerning har vi fokus på at etablere fællesskaber, hvor alle unge kan føle sig accepterede og være en del af noget meningsfuldt. Vi arbejder for at sikre trygge og inkluderende rammer, hvor unge kan udforske deres interesser og dele erfaringer med andre ligesindede.

 

Et af vores tidligere initiativer er Unge Eksistenser – et fritidshold for unge i alderen 13-18 år med interesse i kønsidentitet og seksualitet. Holdet fungerer som et frirum for unge, hvor der er plads til alle – uanset hvordan man identificerer sig selv.

 


 

VORES LGBTQ+ INDSATSER

 

I Unge Eksistenser er der fokus på

  • Oplæg, kreative workshops og spændende ture om seksualitet, køn og queerhistorie.
  • At lære om historiske queers og fordybe sig i queerhistorien.
  • At skabe netværk og trygge fællesskaber, hvor man kan møde andre LGBTQ+ unge eller være nysgerrig og lære mere.

 

Gruppen er åben for alle – uanset om man føler sig som en del af LGBTQ+-miljøet eller er usikker på, hvor man står.

 

Unge Eksistenser er klar til at genopstå, hvis der er unge, som ønsker at være en del af dette fællesskab.

 

 

Et større projekt på vej: Med Fællesskabet Forrest

 

For at udvide og styrke mulighederne for LGBTQ+ unge og voksne i Herning Kommune arbejder UngHerning på et større projekt i samarbejde med Huset No7, fællesskabet Nuancer og Selvhjælp Herning.

 

Som en del af projektet inviterede vi til fokusgruppemøde den 28. januar 2025. Her samlede vi input og erfaringer fra unge og voksne for at diskutere behov og udfordringer for LGBTQ+ i kommunen. Sammen vil vi finde ud af, hvordan vi bedst kan skabe inkluderende og støttende tilbud og aktiviteter. 

 

 

Apricore logo