Gå til sideindhold

Bushcraft - mad- og byggehygge

Tilmeld dig

Info
Har du lyst til at komme væk fra skærme og hverdagsræs – lære at klare dig godt i naturen?
Her lærer du at bruge simple redskaber og dine egne hænder til at skabe et fedt sted at være i naturen.
Det handler ikke om at være ekspert eller kunne overleve i vildmarken. Det handler om at kunne noget med hænderne, være kreativ, lære nye skills og have det fedt sammen udenfor.
Du behøver ikke have erfaring med bushcraft,du skal bare have lyst til at prøve noget nyt, være ude og skabe noget sammen med andre.
Tidsrum: Ons. 17:00-20:00
Startdato: 16. september 2026
Slutdato: 21. oktober 2026
4 undervisningsgange
Aldersgruppe: 18-25 år
Maks. elever: 14
Tilmelding fra: 11. august 2026
Tilmeldingsstatus: Åbent for tilmelding
Holdet oprettes om 8 tilmeldinger.

Print
Tilføj til kalender Tilføj til kalender
16.09.2026 UngHerning kl. 17:00 - 20:00
30.09.2026 UngHerning kl. 17:00 - 20:00
07.10.2026 UngHerning kl. 17:00 - 20:00
21.10.2026 UngHerning kl. 17:00 - 20:00

Undervisere: Lau Lucas Krog Fowler
UngHerning
placeholder placeholder
Gl. Skolevej 76
7400 Herning

Tilmeld dig

Mere om holdet

På Bushcraft-holdet lærer du at bruge simple redskaber og dine egne hænder til at skabe et fedt sted at være i naturen. Vi arbejder med kniv, økse, sav, håndbor og snor og bruger dem til at bygge, lave mad, gøre lejren hyggelig og skabe praktiske løsninger undervejs.

Du lærer blandt andet at lave simple siddemøbler, bålgrej, ophæng, køkkenløsninger og andre små konstruktioner, der gør det både lettere og mere behageligt at være ude. Vi prøver os frem, lærer af fejlene og hjælper hinanden.

🔥

Vi laver mad over bål.

Vi bygger vores egen lejr.

🪓

Vi lærer at bruge værktøjet sikkert.

Underviseren

Jeg er 45 år og uddannet skolelærer – og jeg har altid haft en stærk trang til at komme ud og bruge naturen som legeplads.

Jeg har en baggrund som søspejder og har gennem årene været på masser af vandreture, ture med overnatning og forskellige former for overlevelsesture. Jeg er især fascineret af, hvor lidt man egentlig behøver for at få en god oplevelse i naturen. Jo mindre grej, jo mere kreativ bliver man ofte.

Jeg er nysgerrig, kreativ og praktisk anlagt og elsker at finde ud af, hvordan man kan bygge, lave mad og skabe sig et godt sted at være med de materialer og redskaber, man har ved hånden.

Til daglig er jeg skolelærer, så jeg er vant til at lære fra mig og møde mennesker med forskellige erfaringer og måder at lære på. På bushcraft-holdet handler det dog mindst lige så meget om at prøve selv som om at høre på en lærer.

Jeg laver selv mad udenfor stort set hele sommeren, og for mig er naturen ikke bare et sted, man besøger – det er et sted, hvor man kan lave mad, bygge, slappe af, udfordre sig selv og være sammen med andre.

Jeg glæder mig til at tage dig med ud og vise, hvor meget man kan få ud af en kniv, en økse, lidt snor – og en god portion nysgerrighed.

Apricore logo