UNGE SOVESAL
Da vi gerne vil skabe et trygt tilbud for børn og unge, har vi valgt at lave en specifik ungesovesal for aldersgruppen 12-18 år.
I ungesovesalsbilletten indgår:
- Sovesalsplads alle fra fredag til søndag
- Morgenmad lørdag og søndag.
- En kontaktperson, der kan kontaktes under hele connen.
- Mulighed for bus mellem sovesal og con område.
- Check-in og check-ud, hver dag, så vi ved, hvor jeres børn opholder sig.
Det er vigtigt at vi både har den unges telefonnummer samt forældrenes telefonnumre, så vi kan agere hensigtsmæssigt ved behov.
Det er vigtigt for os, at alle får en god og tryg oplevelse, derfor har vi lavet nogle regler og retningslinjer som det er vigtigt, bliver fulgt.
REGLER OG RETNINGSLINJER FOR UNGESOVESALEN
Der er nul tolerance overfor alkohol, nikotinprodukter, eller rusmidler hverken på con området eller i ungesovesalen. Yderligere er energidrikke ikke tilladt i ungesovesalen (UngHerning)
Unge under 18, må ikke gå ud for matriklen (UngHerning) Gl. Skolevej 76 i tidsrummet 22- 08.
Der vil være Check-ud om morgenen og check-in om aftenen ved UngHerning, hvor vi sikrer os, at den unge har styr på dagen derpå.
Dette vil ske mellem 9-11 og 19-21. Alle som er tilknyttet ungesovesalen, skal forlade con området senest kl. 20.30. og være på UngHerning (ungesovesalen) senest kl. 21.00
(Der vil være events og aktiviteter ved ungesovesalen, så con-oplevelsen fortsætter, men flytter over til UngHerning under opsyn af ungeteamet.)
- Der skal være ro i sovesalene mellem kl. 22 og 8.
- Der er morgenmad ved ungesovesalene i tidsrummet kl. 7-9.
- Der vil blive arrangeret bus- og gåture til og fra con. Nærmere info kommer nærmere connen.
- Der vil være en kontaktperson tilgængelig 24/7, som kan kontaktes per telefon i løbet af dagen, skulle dette være nødvendigt.
KONSEKVENS FOR BRUD PÅ REGLERNE
Ved brud på reglerne vil forældrene til den unge blive kontaktet, og ser vi det nødsaget, vil armbåndet blive klippet og forældrene bedt hente den unge.