Gå til sideindhold
Skoletilbud / Læring og pædagogik

LÆRING OG PÆDAGOGIK

 

 


UNDERVISNING

 

 

Fag og afgangsprøver

 

På Helix og Volume 2 underviser har vi ikke lige så mange fag på skemaet, som i den almindelige folkeskole. For at imødekomme den personlige og sociale udvikling vores elever har brug for, undervises der kun i de mest centrale fag:

 

  • Dansk
  • Engelsk
  • Matematik

 

Det er derfor også kun de tre fag eleverne tager afgangsprøverne i. 

 

Terminsprøver

I løbet af skoleåret afholdes terminsprøver, så eleverne får erfaring med prøveformen.

 

 

Valgfag

 

Ved UngHerning kører vi valgfag i intervaller på seks uger. Herefter udbydes nye valgfag, tilrettelagt efter elevernes behov og interesser.

 

På den måde får eleverne både dyrket deres eksisterende interesser, men de får også udbredt deres faglige og sociale horisont, ved at omgås andre dele af huset.

 

Eksempler på tidligere valgfag

  • Træ- eller metalværksted
  • Ridning
  • Fagligt løft i et eller flere fag
  • Livsmestring: Budget, madplan, osv.
  • Jobansøgning og -samtale
  • Kreativt og billedkunst

 


 

PRAKSISFAGLIGHED

 

Praksisfaglighed er primært et begreb, der knytter sig til ambitionen om, at skolen skal rumme mere undervisning i de praktiske fag samt være mere anvendelsesorienteret og erhvervsrettet.

 

- Danmarks Evalueringsinstitut

 

Hvordan forstår vi praksisfaglighed?

 

Hos UngHerning ser vi praksisfaglighed som en vigtig del af læringen, hvor vi kombinerer teori og praksis. Det handler om at give eleverne mulighed for at anvende deres viden i konkrete situationer og udvikle færdigheder gennem praktiske erfaringer.

 

Vi arbejder med hands-on aktiviteter, hvor eleverne lærer ved at gøre, og vi understøtter deres evne til at planlægge, tilpasse sig nye opgaver, styre deres handlinger og løse problemer. Vi tror på, at denne tilgang styrker elevernes læring og giver dem de nødvendige redskaber til at klare sig godt både i skolen og i livet.

Case: Projekt Fuglebræt

 

Baggrund

Hos UngHerning arbejder vi med praksisfaglighed ved at kombinere teoretisk viden med praktiske færdigheder. Et af vores projekter, som illustrerer denne tilgang, er Projekt Fuglebræt. Heri engageres eleverne i teoretisk og praktisk læring, hvor de får mulighed for at anvende deres viden i en konkret og meningsfuld kontekst.

 

Formål

Projekt Fuglebræt har til formål at lære eleverne om geometri, design og naturen gennem en praktisk opgave. Eleverne skal designe og bygge deres eget fuglebræt, hvilket giver dem hands-on erfaring og styrker deres forståelse af de faglige emner.

 

Fagligt Indhold

  • Matematik/Naturfag: Eleverne arbejder med geometri ved at måle og skære træet i de rette vinkler og dimensioner. De lærer også om fuglenes behov og hvordan man kan tiltrække dem til haven.
  • Dansk: Eleverne træner deres evne til at beskrive, fortælle og argumentere gennem skriftlige og mundtlige præsentationer af deres design og byggeproces.

 

Proces

  1. Planlægning: Eleverne diskuterer og planlægger deres design, undersøger forskellige typer fuglebræt og beslutter, hvilken type de vil bygge.
  2. Bygning: Med vejledning fra lærere skærer, samler og maler eleverne deres fuglebræt. De anvender deres matematiske færdigheder til at sikre præcise mål og vinkler.
  3. Refleksion: Eleverne reflekterer over deres arbejde, hvad der gik godt, og hvad der kunne forbedres. De skriver en rapport, hvor de beskriver deres proces og resultater.

 

Resultat

Gennem Projekt Fuglebræt oplever eleverne en øget motivation og forståelse for fagene. De ser, hvordan deres teoretiske viden kan omsættes til praktiske løsninger, og de får succesoplevelser ved at skabe noget med deres egne hænder. Denne praksisfaglige tilgang styrker deres læring og forbereder dem bedre til fremtidige udfordringer.

Forrige billede
Næste billede

 


 

VORES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG

 

Udover at vi generelt søger at være anderkendende i mødet med vores elever, så har vi to pædagogiske søjler, som definerer vores arbejde; ART og KRAP.

 

Med Aggression Replacement Training (ART) og Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik (KRAP) lærer vores elever at kigge indad for at kunne fungere udad.

 

Du kan læse mere om ART og KRAP herunder.

 

 

Aggression Replacement Training

 

 

Har du nogensinde stået i en situation, hvor du ikke kunne styre dine følelser og hvor du ikke vidste, hvordan du skulle reagere? Måske har du endda oplevet, at dine følelser tog over, at det føltes som om du ikke helt kunne styre dig selv. Hvis du kan nikke genkendende til det, så er ART et undervisningsforløb, som kan give dig redskaber til bedre at håndtere dine følelser og dermed skabe positive forandringer i dit liv.

 

Hvad er ART?

 

ART er træning i at håndtere sine følelser på en hensigtsmæssig måde. Undervisningsforløbet strækker sig over 10 uger, hvor der undervises 3 gange ugentligt. Underviserne er udannede i ART og har en baggrund som lærer, pædagog eller lignende.

 

Hvorfor underviser vi i det?

 

Vi tilbyder ART for at give de unge mennesker redskaber til bedre at kunne håndtere deres følelser. Forløbet hjælper dem med at udvikle sociale færdigheder og alternative reaktionsmønstre, især i situationer der normalt udløser vrede, aggression eller andre følelsesudbrud.

Hvad får den unge ud af det?

 

3 primære færdigheder trænes

 

  • Adfærd: Træning i sociale færdigheder og alternative reaktioner gennem rollespil.
  • Følelser: Selvbeherskelse og kontrol af vredesudbrud trænes gennem praktiske metoder som rollespil.
  • Tænkning: Træning i moralsk og etisk ræsonnement samt udvikling af empati gennem diskussion af moralske dilemmaer.

 

Undervisningsforløbet sigter mod at skabe varige forandringer i den unges adfærd, samtidig med at det styrker deres evne til at forstå og respektere andre. Forløbet understøtter den unges personlige vækst og trivsel.

 

 

 

Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik

 

Har du nogensinde tænkt over, om dine tanker altid fortæller hele sandheden?

 

I UngHerning arbejder med en tilgang kaldet KRAP, som hjælper os med at udforske dette spørgsmål sammen med vores elever, og om vi har brug for at lære at tænke anderledes om os selv, andre eller omverdenen.

 

Hvad er KRAP?

 

Det er en pædagogisk tilgang, der tager udgangspunkt i, at vi alle har værdier, følelser og kompetencer, som vi bringer med os i de sociale sammenhænge, vi indgår i. Fokusset er at styrke kompetencerne og ressourcerne i den enkelte elev.

 

Hvorfor arbejder vi med det?

 

Vores tilgang lægger stor vægt på at styrke elevernes selvværd og problemløsningskompetencer gennem anerkendelse og opbygning af positive relationer.

 

Især fokuserer vi på at identificere og fremme elevernes unikke styrker og ressourcer, hvilket er en nøglekomponent i KRAP. Vi tror på at alle mennesker har ressourcer, og vi udvikler os bedst gennem succeser.

 

Ved at genkende og værdsætte hver enkelt elevs personlige styrker, hjælper vi dem med at se verden fra forskellige vinkler, finde motivation og opnå en dybere forståelse af sig selv og andre. Vores mål er ikke kun at støtte elevernes fagfaglige vækst, men også at fremme deres personlige og praktiske udvikling, så de kan nå nærmere deres drømme og mål. Med en tro på, at elevernes selvtillid og kritiske tænkning er afgørende for succes, arbejder vi for at forberede dem til fremtidens udfordringer i et trygt og støttende læringsmiljø, hvor hver elev har plads til at vokse.

 

 

 

 

 

 

 


 

VIGTIGE DOKUMENTER

 

 


 

KONTAKT

 

Susanne Helth-Koldby

Trivselskoordinator

 

21 19 54 98

ungsh@herning.dk

Anders Ørskov

Viceungdomsskole- og afdelingsleder (Helix)

 

30 60 12 96

ungao@herning.dk

Jannie Vissing

Afdelingsleder (Volume 2 og R.O.S.)

 

21 73 50 55

ungjv@herning.dk



Senest opdateret 29.05.2024 16:27 af UNGMV
Apricore logo