Gå til sideindhold
Skoletilbud / Til forældre

TIL FORÆLDRE

Er du en forælder til et barn i vores skoletilbud, så er der masser af information at hente fra denne side. Du kan læse om opstarten ved Helix og Volume 2, om hvad vi værdiger ved forældresamarbejdet og du kan blive peget mod andre ressourcer for vores elever og jer.

 


 

TIL NYE FORÆLDRE

 

 

Hos UngHerning værdsætter vi et tæt samarbejde med forældre for at sikre en skoleoplevelse, som passer til den enkelte elev. Når det kommer til indskrivning i vores skoletilbud, Helix og Volume 2, er processen enkel men kræver en visitation gennem PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Hvis det vurderes at eleven passer ind i UngHernings skoletilkbud, inviterer vi til en rundvisning og et opstartsmøde.

 

Processen for visitation

  • Visitation: Før eleven kan indskrives i Helix eller Volume 2, skal der foretages en visitation gennem PPR. Dette sikrer, at eleven får tilbudt det rette skoletilbud, om dette er hos UngHerning eller ej.
  • Ansøgning: Under visitationen kan man ønske en plads hos UngHerning gennem PPR. Eleven er dog ikke garanteret en plads hos UngHerning, da det er visitationsudvalget, der afgør, om eleven passer ind i målgruppen for vores tilbud.
  • Afgørelse: Visitationsudvalget vurderer ansøgningen og bestemmer, om eleven kan indskrives i et af vores skoletilbud. Vi arbejder tæt sammen med forældrer og værger for at sikre, at beslutningen er i elevens bedste interesse.

 

Processen for opstart

  • Indledense kontakt: Efter visitationen indleder vi kontakten og inviterer på en rundvisning (hvis dette ikke allerede har fundet sted).
  • Invitation til opstartsmøde: Vi inviterer til et opstartsmøde hvor netværket omkring den unge, hvor andre relevante parter inviteres med (PPR, rådgiver, afgivende skole mf.).
  • Opstartsmøde: Mødet følger en helt bestemt struktur, hvor vi kommer omkring både det den unge er god til, og hvad der kan udfordre. Det er også her man kan snakke ind i opstarten, hvis der er noget særligt der skal tages højde for her.

 

Vi opfordrer forældre til at være aktive deltagere i denne proces og samarbejde med os for at skabe de bedste rammer for elevens læring og trivsel. Har du spørgsmål om visitationsprocessen eller indskrivning, er du altid velkommen til at kontakte os for yderligere information. Sammen kan vi sikre, at dit barn får den bedst mulige skoleoplevelse hos UngHerning.

 


 

FORÆLDRESAMARBEJDE

 

Vi værdsætter et aktivt og engageret forældresamarbejde. Her er de to vigtigste ting kommunikationen og forældreinvolveringen.

 


 

Kommunikation

Vores primære kommunikations platform er Aula. Men den tætte opfølgning og kommunikation, sygemelding mv. tager vi på telefonen. Vi gør meget ud af at vi både er i dialog på de gode dage, og der hvor det kan være svært.

 

Vi er ikke bange for at tage fadt hvor det bliver svært. 

 


 

Forældreinvolvering

 

Som forælder til en ung, der går UngHernings skoletilbud, vil I/du blive inviteret til et informationsmøde i begyndelsen af skoleåret. Her vil vi fortælle om hverdagen på skolen, hvad vi bruger vores fagdage på, DGI, lejrskole, erhvervsbesøg og meget andet.

 

Vi vil også fortælle om forældrenes rolle i vores ungdomsskoles bestyrelse, og selvfølgelig om skolehjem samtalerne i kommende skoleår.

Vil du vide mere om vores forældresamarbejde?

 

Du skal være velkommen til at tage fat i Susanne Helth-Koldby, som er trivselskoordinator i UngHernings skoletilbud.

 

 


 

ANDRE RESSOURCER

 

PPR

 

Vi har et tæt samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, hvor bl.a. skolepsykologen og skolekonsulenten er kendte ansigter i vores hus.

 

 

Headspace Herning

 

Headspace er et frirum for unge, hvor de kan tale åbent og anonymt med ungerådgivere om det, som trykker.

 

 

 

 

Fritidstilbud

 

Vi har et stærkt samarbejde med vores egen Fritidsafdeling, hvor mange af vores heltidselever finder et eller flere fritidstilbud at deltage i.

 

 

SSP

 

Herning Kommunes afdeling for Skole, Socialforvaltning og Politi er også placeret hos UngHerning. Det styrker vores indsatser hos de unge, som bl.a. udviser risikoadfærd.

 

 


 

KONTAKT

 

Susanne Helth-Koldby

Trivselskoordinator

 

21 19 54 98

ungsh@herning.dk

Anders Ørskov

Viceungdomsskole- og afdelingsleder (Helix)

 

30 60 12 96

ungao@herning.dk

Jannie Vissing

Afdelingsleder (Volume 2 og R.O.S.)

 

21 73 50 55

ungjv@herning.dk



Senest opdateret 04.06.2024 12:40 af UNGMV
Apricore logo