UngHernings centrale Makerspace er et innovativt læringsrum, hvor faggrænser ophæves, og kreativitet og teknologi mødes. Her kan Herning Kommunes folkeskoleelever gennemgå alle faser af en designproces – fra idégenerering til færdigt produkt – og forfine deres kompetencer inden for avancerede teknologier og materialer. Her bliver teknologiforståelse og praksisfaglighed omdrejningspunkter for læring og udvikling, både i skoletiden og fritiden.
Herning Kommunes folkeskoler har mulighed for at booke Makerspacet på Nystedvej og låne udvalgte teknologier til forløb i deres egne makermiljøer.
Når du, som folkeskolelærer, booker Makerspacet, skal du huske et par ting.
Makerspacet kan bookes for en hel dag af gangen, så lærere og elever skal huske at medbringe:
Det centrale Makerspace deler matrikel med UngHernings praksisfaglige værksteder på Nystedvej 25, 7400 Herning. Ønsker du at besøge Makerspacet, kan du tage kontakt til Morten Lillie, daglig leder af Makerspacet, her.
Herning Kommune arbejder på at etablere lokale Makermiljøer og et centralt Makerspace for at fremme teknologiforståelse og skabende læring for alle børn og unge. Projektet skal gøre det nemt for elever at arbejde kreativt og problemløsende med både digitale og analoge teknologier i hverdagen. Der er særligt fokus på at styrke pigers interesse og kompetencer inden for STEM-området. Samtidig bliver lærere, pædagoger og elever kompetenceløftet i samarbejde med CFU og VIA, så en stærk Makerkultur kan blomstre på tværs af skoler og fritidstilbud.
Folkeskolernes lokale makermiljøer er understøttet af lærere og pædagoger, som har modtaget kompetenceudvikling ved VIA CFU.
UngHernings fritidsafdeling er med til at udbrede en kommunal makerkultur, da fritidsunderviserne tilbyder en bred pallette af hold, som foregår i makerregi. De adskiller sig fra skolernes praksis, ved at have unge menneskers interesseområder i centrum, hvoraf tilgangen er betonet af teknologiforståelse og designprocesser.
Fritidshold i Makerspacet inkluderer smykkedesign, programmering, podcastproduktion, design af julepynt, design af game tools til Dungeons & Dragons, mm.
På alle skoler udvælges årligt 2 elever fra hver 5. klasse, som kompetenceudvikles til at blive TEK-agenter i det centrale Makerspace.
Formålet med TEK-agenterne er at fremme kendskabet til basisteknologierne og deres muligheder i undervisningen. Gennem tre workshops, i løbet af 5. klasse, bliver TEK-agenterne gode rollemodeller i arbejdet med teknologiforståelse på deres skole. De skaber derfor interesse og motivation for læringen i makermiljøet, samt, at de bliver en ressource, som lærere, pædagoger og vejledere kan trække på.
Projekts plan løber over fire år, med afslutning i skoleåret 2027/28. Herefter er det hensigten, at projektets leverancer, navnlig det centrale makerspace, de lokale makermiljøer, etablerede netværker, mm., videreføres og vedligeholdes af UngHerning, folkeskolerne og andre kommunale parter.
Planen er organiseret omkring konkrete aktiviteter med konkrete leverancer. Fx vil kompetenceudviklingen forberede nøglepersonale på folkeskolerne til didaktiseringen af deres lokale makermiljø mens netværksaktiviteter understøtter deres praksis. Derudover inkluderer hvert projektår løbende evalueringer projektets aktiviteter.
Klik på sektionerne herunder, for at få en mere detaljeret plan over projektårenes aktiviteter.
Projektets første år har fokus på opstart og etablering af de fysiske faciliteter, som vil danne ramme for makermiljøerne.
I projektets andet år fortsættes kompetenceudviklingen, og netværksaktiviteter. Lokale workshops forbliver et fokusområde, mens en midtvejsevaluering vurderer makermiljøernes etablering jf. indretning og teknolgier, samt kompetenceudviklingens relevans.
Tredje projektår udvider aktiviteterne med spotkurser for øvrige lærere og pædagoger, for at sikre didaktisk forankring ud over personale, som har modtaget kompetenceløft. Dette i udover de øvrige workshops. Samtidig styrkes de eksisterende netværksaktiviteter. Løbende evalueringer sikrer kvaliteten af makermiljøerne og af kompetenceudviklingen.
Det sidste projektår fokuserer på videreførelse af netværk og lokale workshops. Spotkurser fortsætter, og slutevalueringen opsummerer projektets resultater, vurderer makermiljøernes bæredygtighed og sikrer en stærk forankring af indsatsen i den didaktiske og pædagogiske praksis.
Efter projektperioden fastholdes netværkene, og kompetenceudviklingen justeres efter behov. Spotkurser forbliver en del af indsatsen, mens evalueringer sikrer fortsat styrkelse af makermiljøerne og deres anvendelse i undervisningen.
Projekt Makerspace er støttet af Villum Fonden under uddelingsområdet Børn, unge og science og programmet Teknologi og praktisk faglighed. Støtten til børn, unge og science har det overordnede formål, at flere børn og unge får mere viden og stærke kompetencer i relation til naturvidenskaberne.
Bevillingen til Projekt Makerspace muliggør, at UngHerning kan skabe en stærkere, mere teknologisk kompetent generation af Herningensere, mens vi øger kreativ tænkning og entreprenørskab hos børn og unge i kommune.
Læs mere her:
Vores kontaktperson ved Villum Fonden er Fondsrådgiver Jette Hundahl Mikkelsen. Hun kan kontaktes her.
Kommunikations- og udviklingsmedarbejder (barselsvikar)