Gå til sideindhold
Om os / Generel info

GENEREL INFO

 

VISION OG MISSION

 

Vores arbejde tager afsæt i gældende politikker og strategier fra Herning Kommune, Børn & Unge samt Center for Børn og Læring (CBL).

 

 

 

Visionen: Vær en del af ungdomskulturen

 

Vi vil være på forkant med og agere i fremtidens ungdomskultur. Derfor vil vi:

 

  • Have stolte medarbejdere med høj faglighed, stærke relationer og engagement.
  • Være den proaktive og troværdige samarbejdspartner, med øje for det, andre ikke ser.
  • Danne platform og fælleskaber for de unge.

 

 

 

 

Kerneopgaven: Skab livsduelige unge

 

Vi vil danne unge mennesker med personlige, sociale og faglige egenskaber og kompetencer, der i samspil bidrager til deres evner til konstruktivt at håndtere udfordringer, fungere alene såvel som i fællesskaber og udvikle sig i mødet med omverdenen.

 

Det gør vi gennem dannelse, uddannelse, engageret samarbejde på tværs af de unges netværk, inklusion i meningsfulde fællesskaber, vores faglige og geografiske mangfoldighed, fleksibilitet og ved at se nye veje.

 

 

Værdigrundlaget: Bygger på troværdighed, engagement og fællesskab

 

Troværdigheden skaber vi ved at være ærlige, åbne, afstemme forventninger og står ved vores ord.

 

Engagement skaber vi ved at involvere os fagligt og professionelt, se muligheder frem for begrænsinger, bidrage aktivt til det gode arbejdsmiljø og være motiverede og motiverende.

 

Fællesskab skaber vi ved at anerkende forskellighed som ressourcer, inkludere alle i forpligtende fællesskaber og skabe en fælles kultur gennem ejerskab og samhørighed.

 


 

ORGANISATIONSSTRUKTUR

 

UngHerning har en meget flad organisationsstruktur, hvor de fleste medarbejdere har en daglig kontaktflade med deres leder.

 

Konkret er vi organiseret på følgende måde:

 

Bestyrelsen

Vores bestyrelse består bl.a. af politisk valgte repræsentanter, repræsentanter for foreningslivet, medarbejderrepræsentanter, forældrerepræsentanter og ledelsesrepræsentanter for UngHerning. Du kan læse mere om vores bestyrelse her.

 

Ledelsen

Pr. 2024 består vores ledelse af tre afdelingsledere, en viceungdomsskoleleder og en ungdomsskoleleder. Klik her for at se ledelsen.

 

Staben

Vores stabsafdeling består af medarbejdere som assisterer ledelsen og organisationens dag-til-dag virke. Funktioner inkluderer skolesekretærer, teknisk- og administrativt personale, kommunikation, m.f. Klik her for at se staben.

 

Skoletilbud

Vores skoletilbud, bestående af Helix, Volume 2 og R.O.S., er sat i verden for de unge, der har svært ved en normal folkeskolegang. Læs mere om Skoletilbuddet her.

 

Fritidsundervisning

Vores fritidsafdeling leverer tilbud til unge i alderen 13-18 i form af hold, workshops, mm. Læs mere om Fritidsundervisningen her.

 

SSP

Vores SSP-team består af konsulentfunktioner, formidling, forskellige samarbejdsfora, mm. Læs mere om SSP her.

 

Klub & Events

Klub & Events koordinerer vores ungdoms- og juniorklubber, mens de også arrangerer ture, fester og andre arrangementer. Læs mere om Klub & Events her.

 


 

MED-UDVALG

 

UngHerning har et lokalt forankret udvalg for Medbestemmelse og medindflydelse (forkortet MED-udvalg). MED-udvalget består af både ledelses- og medarbejderrepræsentanter samt tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter.

 

Det lokale MED-udvalg indgår i Herning Kommunes overordnede MED-struktur.

 

 

MED-udvalgets repræsentanter pr. 2024

 

  • Allan Bjørnskov – Arbejdsmiljøleder & Formand
  • Jens Nielsen – TR & Næstformand
  • Aleksander Georgsen – AMR & rep. for fritid, klub & SSP
  • Rene Køhler – Repræsentant for skoleafdelingen
  • Tina Lang – Repræsentant for staben
  • Anders Ørskov - Lederrepræsentant

 


 

SKOLEUDVIKLING

 

Som ungdomsskole forpligter vi os til at følge med ungdommen. UngHerning er derfor en organisation, hvor alt fra vores skoletilbud til vores klubber og fritidshold er i udvikling.

 

En vigtig del af vores udviklingsproces er den årlige skoleudviklingssamtale, hvor vi går i dialog med vores forvaltning og repræsentanter fra Børne- & Familieudvalget. Samtalen er en ramme for tillidsfuld og faglig dialog mellem vores kommunale interessenter og os som skole, hvor omdrejningspunkterne er vores udviklings- og indsatsområder.

 

Du kan se referatet fra den seneste skoleudviklingssamtale herunder.

Apricore logo